RASHID ELKOTT

Rashid Elkott er din garanti for et godt forsvar. Han har mere end 17 års erfaring med straffesager fra anklagemyndigheden, hvor han har været ansat i en stribe forskellige politikredse både i Jylland, på Sjælland og hos SØIK (nu NSK). Med sin mangeårige erfaring med at føre straffesager, kan Rashid Elkott føre alle typer af sager uanset kompleksitet og størrelse. Han har ført nogle af Danmarks store og mest komplekse sager om økonomisk kriminalitet og han mestrer evnen til at omsætte kompleks jura til letforståeligt sprog, hvilket er en fordel, når han skal sikre, at du får det bedste forsvar.

Rashid Elkott har desuden i fire år undervist over 300 anklagerfuldmægtige på anklageruddannelsen i DNA-beviset. Han ved derfor alt, hvad der er værd at vide om DNA-sager. Og han ved hvordan anklagere behandler den slags sager i retten. Han kan derfor sikre dig det bedste forsvar, også når din sag involverer DNA som bevis, ligesom han i det hele taget kender politiets og anklagemyndighedens arbejdsmetoder indefra, og han kan derfor let gennemskue sagens svage punkter og sørge for, at du opnår det bedst mulige resultat.

Rashid Elkott forstår alvoren af en straffesag, og han er derfor altid til rådighed for dig som klient. Han vil føre dig trygt og sikkert gennem sagen fra start til slut.

Tal om din sag med Rashid Elkott