ADVOKAT HELLE IVERSEN
FORSVARSADVOKAT MED 20+ ÅRS ERFARING

Advokat Helle Kaad Iversen er uddannet jurist fra Aarhus Universitet i 1993 og fik sin advokatbestalling i 1997.

Hun blev efter endt uddannelse ansat i anklagemyndigheden, hvor hun har arbejdet som offentlig anklager i mere end 20 år, de seneste 10 år som udnævnt senioranklager.

Som senioranklager har Helle Kaad Iversen ført mange af de tunge sager, herunder drabssager, sager om røveri, voldtægt, større narkosager, sager vedr. økonomisk kriminalitet m.m.

Hendes store erfaring med behandlingen af større straffesager gør, at hun har et indgående kendskab til politiets arbejdsmetoder, og derfor hurtigt kan identificere sagens svage led, hvor der skal sættes ind og hvordan.

Helle Kaad Iversen ved hvordan politiet arbejder og hvordan de tænker.

Helle Kaad Iversen har stor erfaring i at møde i såvel by- som landsret.

Hun sætter sig grundigt ind i din sag og forbereder sagen grundigt, så hun altid er klar til at yde dig det bedste forsvar. Hun vurderer om der skal foretages yderligere efterforskningsskridt eller hvorvidt der skal indhentes andre oplysninger, der kan gavne dig og din sag.

Med Helle Kaad Iversen som din forsvarer kan du være sikker på at have en forsvarer ved din side, som sætter sig grundigt ind i sagen, som du altid kan komme i kontakt med og som er klar til at kæmpe for dig og din sag.

Tal om din sag med Helle Iversen